Inspiration & Tips

The Cool Innovation Lab

Der kommer fuld knald på ungernes fantasi og skaberlyst. Her er det børnene selv, der skal udvikle maden, drinksene og alt det sjove bordpynt og udsmykning. Der er ikke noget bedre end en fest, man selv er med til at skabe
– oven i købet mens den foregår.

Udklædning

Børnene kommer udklædt som opfinder eller videnskabsmand.

Aktiviteter

Børnene skal opfinde lækre kager, spændende drinks og skabe det sejeste bord at spise ved.

Velkomst

Hvert barn skriver eller tegner på en seddel, hvad han/hun godt kunne tænke sig at opfinde en dag. Sedlerne/tegningerne lægges i en skål.

Senere ved bordet trækkes sedlerne, og de enkelte opfindere skal beskrive deres opfindelse.

Mad

Børnene deles op i grupper eller individuelt.

Hver gruppe skal udvikle og skabe deres egen lagkage og skrive opskriften ned.
Ingredienserne er købt på forhånd (lagkagebunde, flødeskum, kagecream, marmelade, frugt, krymmel mv.) og så sammensætter de selv kagen med de ting, som de synes skal med.

Bordpynt

Hver gruppe skal udvikle sjove bordkort og sejt bordpynt. Til dette skal der bruges farver, pap, tuscher, konfetti, flag etc.
Dugen kan være en papirdug, hvor der kan tegnes og klistres forskellige ting på.

Drinks

Hver gruppe skal eksperimentere sig frem til den sejeste SCOOP drink på basis af SCOOP læskedrik, dansk vand, Fanta, Faxe Kondi, juice mv.
Børnene finder selv på navne til drinksene.

Ved bordet

Det hele samles på et overdådigt festbord. Ved bordet trækkes sedlerne med de opfindelser, man gerne vil gøre. De enkelte deltagere får lov at forklare eller tegne, hvorfor de gerne vil opfinde lige netop det, de drømmer om.

Print festbeskrivelsen

Drinksfolder

Skynd dig at downloade SCOOP børnedrinksfolderen
og inviter vennerne på cool og spændende drinks!

Download folderen