Inspiration & Tips

Halloween-fest

Der er lagt op til uhygge, når hekse, spøgelser og alle uhyrer samles til en sjov halloween-fest.
I løbet af festen er der lege og aktiviteter, så de små monstre får appetit til alle deres livretter som pølsefingre og øjne på pinde.

Udklædning

Flagermus – sort tøj med lange ærmer. Brug sort stof til at lave vinger.

Heks – sort kjole eller nederdel og bluse. Brug tyl til skørt og pynt med bånd.

Uhyggeligt fugleskræmsel – barnets eget tøj kan bruges. Tilføj hø, der stikker ud af ærmer og busker, og lapper på tøjet. Uglet hår og/eller hat.

Zombie – gammelt tøj der kan klippes i stykker og gøres beskidt.

Spøgelse – Hvidt tøj og plastik kæder. Læg en spøgelsesagtig make-up.

Udsmykning

Spindelvæv – Hiv vat fra hinanden og læg evt. små plastikkryp i eller klip en sort affaldssæk som spindelvæv.

Silhuetter - Klip forskellige silhuetter ud af pap og sæt dem på lamper, i snore som hænger fra loftet. Eller lav en flagermussværm på væggen.

Lysende øjne - Brug en kniv til at skære forskellige øjne i gamle toiletruller eller køkken ruller. Læg en lygte ind i.

Stort spøgelse - Dæk en bold til med et lagen og sæt øjne og mund på. Hæng op udenfor i et træ eller ved døren.

Mad og drikke

Koldt Slim – grøn drik.

Draculas Punch – SCOOP Hindbær smag.

Dødningehovedpizzaer – Minipizzaer formet og dekoreret med fyld som dødningehoveder.

PølseFINGRE – små pølser.

Uhyggelige Sandwich – toast skåret ud i facon som spøgelser, med ønsket fyld.

Øjne på pinde – popcakes dekoreret med hvid glasur og pyntesprøjtet så de ligner øjne.

Små spøgelser – bananer i hvid glasur, chokoladeknapper som øjne og mund.

Zombier & trolde - Skumfiduser overtrukket med grøn glasur og dekoreret med pynt så de ligner zombier og trolde.

Lege/konkurrencer

Dress the Mummy – i hold á 2 gælder det om at lave den anden til mumie hurtigst ved at vikle ind i toiletpapir.

Græskar bowling – Bowling med græskar eller en orange bold.

Føleleg - Hav en spand fyldt med bønner, riskorn, spaghetti og plastikkryp, hvor børnene skal finde forskellige ting med hænderne.

Græskarkast - Udhul 3 græskar og stil dem med forskellig afstand. Man kaster med en bold for at få point.

Forhindringsbane med gys - Lav en forhindringsbane, hvor gæsterne skal gå på line, kravle under borde, løbe zigzag imellem græskar osv. På vejen hænger der små spøgelser. Plastikstrimler man skal gå i gennem. Byg et hop ud og dæk til med vat og plastikkryp.

Det kreative hjørne

Halloweenlanterner – hav gamle syltetøjsglas o.lign. i farverigt papir klar inden gæsterne kommer. Læg papøjne, -munde, -næser etc. frem så børnene selv kan dekorere deres lanterne.

Græskar – udhuling og udskæring af små græskar eller pynte græskar.


Print festbeskrivelsen

Drinksfolder

Skynd dig at downloade SCOOP børnedrinksfolderen
og inviter vennerne på cool og spændende drinks!

Download folderen